gulvafslibning

Få has på pletter, skrammer og misfarvninger med en gulvafslibning

Få has på pletter, skrammer og misfarvninger med en gulvafslibning

editorial

Er du i besiddelse af et trægulv, som du dog har forsømt igennem årene, hvorfor det er blevet noget træt i overfladen? Har trægulvet med tiden erhvervet sig ridser, skrammer og en tendens til at danne irriterende splinter? Og er gulvet bare generelt grimt at se på og ubehageligt at betræde? Så har du sikkert mange gange overvejer, om ikke det skal skiftes ud – enten med et nyt, lækkert trægulv, eller med en type gulvbelægning, som er nemmere at vedligeholde.

Mange boligejere vælger at lade deres ellers intakte – men noget luvslidte – trægulv overhælde med micro cement, beton eller epoxy for på den måde at få et moderne gulv, som passer ind i tidens urbane og industrielle indretnings trend. Eller de vælger et syntetisk klik parket gulv, idet de laminerede parketter er mere modstandsdygtige og hårdføre over for daglig slitage.

Men det er faktisk synd at lade et sundt, intakt – og måske endda originalt – trægulv fjerne, blot fordi det har nogle overfladiske skønhedspletter, og er blevet lidt mat i betrækket. Især fordi gulvet i langt de fleste tilfælde kan blive rigtig flot igen med den rette behandling.

Kom det trætte look til livs med en gulvafslibning

For eksempel kan de fleste trægulve, uanset træværkets sort og gulvets type, tåle en gulvafslibning. En gulvafslibning er, i forhold til en gulvafhøvling, en temmelig skånsom behandling, ved hvilken der blot fjernes højst to millimeter af gulvets overflade. Dette er i reglen fuldt tilstrækkeligt for at få has på pletter og skjolder, misfarvninger fra solfalming, splinter, ridser og skrammer og den grålige film, som består af nedtrådt støv. Disse skønhedspletter er nemlig blot af overfladisk karakter – og neden under venter et nyt lag af frisk trægulv på at komme til sin ret!

Læs mere om gulvafslibning og efterbehandling hos din lokale gulvmand.