gulvafslibning

Gulvafslibning er en god vinteropgave

Gulvafslibning er en god vinteropgave

editorial

Er du træt af den mørke tid, vi går i møde, og hader du tanken om at du ikke kan komme ud og ordne i haven eller på huset? Så kan du i stedet kigge dig omkring indendørs og se på, hvilke projekter der er gode at skyde i gang om vinteren.

Vintertid er lig med indetid, og derfor skal du finde opgaver, du kan løse uden at fryse hænderne af; altså opgaver der skal løses indenfor. Vinteren er den perfekte tid til at sætte boligen i stand i, og det gælder også, når det kommer til gulvafslibning.

Gulvafslibningen skal du naturligvis ikke selv stå for, men derfor er det alligevel en rar ting at få overstået i de kolde måneder, hvor du rigtig kan nyde dit nye gulv, fordi du sidder indenfor en stor del af dagen og aftenen – og hvor du ikke vader ind i tid og utide med beskidte fødder ude fra haven.

Tips til at holde gulvet pænt

Når du først har fået sat dit trægulv i stand, er der al mulig god grund til at passe godt på det, så det ikke skal slibes igen lige med det samme. Og hvorfor ikke bruge vinteren til at inkorporere de nye vaner?

Vi har samlet tre tips til dig, der gerne vil passe på dit trægulv:

1) Gå aldrig ind med sko. Heller ikke selvom du virkelig skal tisse eller har glemt din telefon. Sand og småsten i sålerne ødelægger gulvet.

2) Sæt dutter under din møbler. Alle dine møbler. Især de tunge og dem du trækker frem og tilbage over gulvet igen og igen. Ellers ridser du hurtigt brædderne på ny.

3) Brug tæpper på udsatte områder. Det kan være under sofaen, spisebordet eller i køkkenet. Steder hvor du færdes ofte, og hvor der er ekstra meget slid på gulvet.