gulvslibning

Flot trægulv med professionel gulvslibning

Flot trægulv med professionel gulvslibning

editorial

Føler du, at dit førhen så smukke og skinnende trægulv bliver ved med at være snavset og snusket at se på, uanset hvor meget, du vasker det? Virker træværket tør i overfladen – og opstår der, nemmere end før, splinter, ridser og skrammer i gulvet? Er gulvet præget af grålige spor, der hvor det bruges mest, og er det plettet og misfarvet af spildte væsker, som også bidrager til et ujævnt og uensartet look? Og har solens stråler givet dit kønne, lyse trægulv en ucharmerende gullig tone, der hvor lysindfaldet er kraftigst?

Red dit trægulv – giv det livet tilbage med en gulvslibning

Alle de oven for nævnte forhold er faktorer, som er tegn på, at dit gulv er meget slidt – for slidt til, at der kan reddes på anden måde end ved en grundig gulvslibning. Grunden til, at dit trægulv bliver grimt at se på, er, at den beskyttende hinde af olie eller sæbe, som gulvet fik sidst det blev slebet, er slidt bort. Dette sker med tiden for alle trægulve – du kan forlænge livet på en gulvbehandling ved at vedligeholde og pleje gulvet med særlige sæber og olier. Forsømmer du denne vedligeholdende og plejende behandling, går forfaldet hurtigere – og så er det på tide at kontakte en professionel gulvsliber.

Hvad sker der ved en gulvslibning?

Du behøver ikke at være bange for, om dit gulv går i stykker som følge af en gulvslibning. En gulvslibning er langt mere skånsom – og langt mindre invasiv – end en gulvafhøvling. Ved en professionel gulvslibning vil højst fjerne 1 – 2 mm af gulvets overflade. Og da det er her, alle misfarvningerne, skrammerne, skjolderne, ridserne og slidsporene sidder, vil det være fuldt tilstrækkeligt. Fordelen ved at hyre en professionel gulvmand til at forestå din gulvslibning er, at han vil kunne opnå et meget mere ensartet resultat, end du selv vil kunne. Find din erfarne gulvsliber på https://gkservice.dk/